Kurv
Kurv

Får du nok søvn? 5 tips mod søvnproblemer

Vi ved det godt. Søvn er afgørende for vores velvære og for, at vores dagligdag kan fungere. Alligevel viser flere undersøgelser, at mange af os enten sover for lidt eller for dårligt - og nogle gange begge dele på én gang. Men hvordan kan vi gå fra dårlig søvn til den nødvendige REM søvn? Her er 5 effektive tips mod søvnproblemer, som du kan tage i brug allerede i dag. 

Søvn er måske for nogle et kedeligt emne, men alligevel synes størstedelen af os, at dét at sove er fantastisk. Faktisk så fantastisk at vi har svært ved at stå op, når vi endelig har lagt os. Men modvilligheden til at komme ud af fjerene kan også skyldes søvnmangel, utrolig søvn, afbrudt søvn, dårlig søvn i overgangsalderen, og meget mere. Vil du gerne blive klogere på bedre søvn, og hvordan du kommer dit søvnbesvær til livs? Så er der heldigvis nogle ret så simple trin, du kan følge. 

Hvorfor sover jeg dårligt? 

Dårlig nattesøvn kan opstå periodisk, mens det for nogle er et længerevarende problem, der varer ved. Årsagerne til dine søvnproblemer kan variere fra person til person, og det er derfor vigtigt at undersøge de dybereliggende grunde til, hvorfor du sover dårligt. Uanset hvorfor du sover dårligt om natten, er én ting sikker: Det har konsekvenser for din daglige velvære, din krop og dit sind. Vi mennesker kan ikke klare os uden mad, drikke og søvn. Får vi ikke disse ting opfyldt, har det konsekvenser for både vores mentale og fysiske helbred. Når du sover, giver det kroppen og hjernen mulighed for at nulstille, genoplade og bearbejde dagens indtryk. Derudover sørger søvnen for at sikre, at dit immunforsvar, hukommelse, kreativitet, og meget andet, er i tiptop stand, så du kan præstere og være den bedste version af dig selv. Men det stopper ikke her. For udover at opretholde dit immunforsvar og derved holde sygdomme på afstand forebygger god nattesøvn også psykiske lidelser som fx stress, depression og angst. Der er altså kun fordele ved at komme dårlig søvn og søvnproblemer til livs. 

Opredt seng i soveværelse med sengetæppe, puder, tæppe samt en reol på væggen med nipsting

søvnløshed og stress

Det kommer ikke bag på mange, at stress og søvn hænger unægtelig sammen. Har du (for) mange opgaver på jobbet? Føler du dig utilstrækkelig på hjemmefronten? Eller er der sket nogle særlige ting, der skaber tankemylder, når det er tid til at gå til ro? Nogle gange slår vi os på livet, og det kan fylde hovedet til et punkt, hvor vi føler os pressede og har svært ved at slappe af. 

Stress og søvnproblemer er en hyppig årsag til, hvorfor mange mennesker oplever at sove dårligt. Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvordan du kan komme videre og skabe bedre betingelser for din søvn. Det kan fx være en psykolog eller terapeut, at tage en snak med din arbejdsgiver, din partner, eller selv forsøge at ændre på de vaner, der forhindrer dig i at kunne slappe af, når du skal sove. 

Myte eller fakta? Som følge af gammel (over)tro mener nogle, at der findes en sammenhæng mellem fuldmåne og søvn. Vi oplever fuldmåne cirka én gang om måneden, og hver gang dukker spørgsmålet op, om hvorvidt denne påvirker vores søvn. Måske du selv har oplevet at have ligget og vendt og drejet dig for så næste dag at opdage, at der har været fuldmåne netop den nat? Dog har en række undersøgelser de seneste år ikke fundet evidens for, at fuldmånen som sådan skulle have påvirkning på vores søvn. 

Anderledes forholder det sig med de helt store søvnrøvere; nemlig skærm og koffein. Vi er rigtig mange, der slapper af med en film, serie eller sociale medier om aftenen. Det er der som udgangspunkt ikke noget galt i, men sidder du i skærmens skær helt frem til sengetid, kan det skabe ubalance i din produktion af melatonin. Og hvad er melatonin? Det er et hormon, der produceres i hjernen af pinealkirtlen, og som er med til at regulere din døgnrytme. Det hjælper med at regulere søvn-vågen-cyklussen ved at signalere til kroppen, hvornår det er tid til at sove. Niveauerne af melatonin stiger om aftenen, når det bliver mørkt, og falder om morgenen, når det bliver lyst. Når din hjerne udsættes for mobilen eller fjernsynets lys, forstyrrer det kroppens naturlige signaler om, at det er tid til at sove, hvilket kan gøre det sværere at falde i søvn og få en god nats hvile. 

Koffein giver energi, og derfor er det ikke optimalt at indtage drikke som cola, kaffe energidrikke, når klokken begynder at nærme sig sovetid. Faktisk er det at anbefale at droppe koffeinen allerede 6 timer før, du skal sove, da det tager 3-5 timer for kroppen at nedbryde koffeinet. Det er længere tid, end de fleste er klar over, og derfor er koffein også en stor synder, når det kommer til dårlig søvn.

Design uden navn - 2024-08-06T125011.675.jpg

Anbefalet søvn

Så meget skal du sove

Hvad er for lidt søvn? Og hvor meget søvn skal voksne have ift. børn? Det er forskelligt fra person til person, hvor mange timer vi skal sove for at opnå optimal søvn, men øverst på listen over dem, der kræver mest søvn, er spædbørn og børn. Uanset din alder er 4, 5 eller 6 timers søvn aldrig nok. Nedenfor kan du se den anbefalede mængde søvn til både børn og voksne: 

- Spædbørn 0-3 måneder: 14-17 timer pr. døgn (Bemærk, at barnets første levedage ofte er prægede af længerevarende søvn end dette). 

- Spædbørn 4-11 måneder: 12-15 timer pr. døgn

- Børn 1-2 år: 11-14 timer pr. døgn

- Børn 3-5 år: 10-13 timer pr. døgn

- Børn 6-13 år: 9-11 timer pr. døgn

- Unge 14-17 år: 8-10 timer pr. døgn

- Voksne 18-64 år: 7-9 timer pr. døgn

- Voksne 65 år og opefter: 7-8 timer pr. døgn

Bemærk, at dette blot er anbefalinger, og at søvnlængder lidt under eller over ikke nødvendigvis er et problem for din nattesøvn. 

Sov bedre - sådan

Vil du gerne opnå god søvn, men ved du ikke helt, hvordan du skal gribe det an, kommer her 5 enkle tips til at få en bedre søvn. Det hele handler nemlig om at få skabt gode søvnvaner, så du med tiden - uden at tænke over det - hver dag får skabt de bedste betingelser for god søvn. 

1. Søvnrytme 

For at det overhovedet kan lade sig gøre at falde i søvn skal hjernen som nævnt producere melatonin. Dette hormon er afhængig af din døgnrytme, og derfor er det vigtigt, at du vænner kroppen til at gå i seng og stå op på samme tid hver eneste dag. Når du er kommet ind i rytmen, vil du opdage, at det både bliver lettere at falde i søvn, men også at vågne mere frisk og veludhvilet op, fordi du ikke sover nær så tungt, når du når det tidspunkt, hvor det er tid til at stå op.  

Denne søvnrytme gælder naturligvis også i weekenden. For slækker du på det fredag og lørdag og går sent i seng, bliver det svært at falde i søvn søndag, hvor du atter vil tilbage til den fornuftige søvnrytme. Det vil resultere i en dårlig start på ugen med for få timer på søvnkontoen. 

2. Den kære skærm

Vi har allerede været kort omkring det. Den lysende skærm i form af både fjernsyn, mobil og Ipad er en kærkommen ven i de fleste danske hjem. Mange bruger den om aftenen, når det er tid til at koble af, men det kunstige lys fra de digitale venner skaber en ubalance i melatonin-regnskabet. Så vil du for alvor gøre op med dine dårlige søvnvaner og få en bedre søvn, er det vigtigt at slukke for skærmene i god tid, inden du kryber til køjs. 

3. Uden mad og drikke duer helten ikke, men...

Mad giver energi, og det har du ikke behov for, når du skal sove. Undgå derfor at spise lige inden sengetid, men sørg omvendt også for at spise balanceret i løbet af dagen, så du ikke går sulten i seng. Hvad drikkelse angår, bør du ikke tømme drikkedunken hen ad aftenen, hvis du gerne vil undgå natlige toiletbesøg. 
Derudover anbefales det ikke at indtage kaffe, cola eller sort te fra om eftermiddagen, da koffein tager lang tid om at forlade kroppen. Bemærk, at stor indtagelse af kaffe tidligt på dagen også kan påvirke din søvn. 

4. Klar, parat, start!

Træning og motion er godt, men sørg for at planlægge løbeturen nogle timer, inden det er tid til at sige godnat. Motionen gør nemlig kroppen frisk, og du har derfor svært ved at falde til ro igen hurtigt efter. 

5. En seng er til at sove i 

Uanset hvor hyggelig og blød din seng er, er det vigtigt at slå fast, at den er til at sove i. Sørg derfor for kun at opholde dig i den, når du har afsluttet dagen og er klar til at se dyner - bogstavelig talt. Og så er der heller ikke noget værre end at opdage krummer i sengen, vel? 
Har du brug for at finde en seng, der passer lige præcis til dig og dine behov? Bliv klogere på, om det skal være en boksmadras eller kontinentalseng, eller du kan tage et kig på vores elevationssenge. Hvis du er i tvivl om størrelsen på din kommende drømmeseng, kan du læse vores guide om sengestørrelser her

Søvnstadier

Forstå din søvn og dens stadier for at opnå en god nats søvn. Søvnstadierne består af fire forskellige faser, som spiller en afgørende rolle i vores helbred og velbefindende.

  1. Stadie 1 (Let søvn): Dette er overgangen mellem vågenhed og søvn, hvor kroppen begynder at slappe af, og hjernebølgerne bliver langsommere.

  2. Stadie 2 (Let søvn): Søvnen bliver dybere, kropstemperaturen falder, og hjerterytmen bliver langsommere. Her forbereder kroppen sig på dybere søvn.

  3. Stadie 3 (Kerne søvn): Denne fase er afgørende for fysisk genopretning, vækst og reparationsprocesser. Hjernebølgerne er meget langsomme, og det er svært at vågne op.

  4. REM søvn (Drømmesøvn): Øjnene bevæger sig hurtigt under lukkede øjenlåg, og hjernen er meget aktiv. Dette stadie er essentielt for kognitive funktioner som hukommelse og indlæring. 

Hver af disse stadier bidrager til en sund søvncyklus. Forstå din søvn for at forbedre din søvnkvalitet og dermed opnå en god nats søvn, hvilket er essentielt for både mental og fysisk sundhed.