Spisebordsstole i træ
Giv spisestuen et naturligt løft med spisebordsstole i træ. Uanset om du er til klassisk eg, varm teak eller let bambus, finder du stole i smukt trædesign, der passer til din stil.
Produkter: 51
Produkter:51
Giv naturen en plads i hjemmet med spisebordsstole i træ
Der er noget helt særligt ved spisebordsstole i træ. De bringer naturens varme ind i din spisestue, og hver eneste træstol bærer sit eget unikke præg af åretegninger og knaster fra det træ, den er skabt af. Når du vælger spisestuestole i træ, åbner du op for et væld af designmuligheder. Uanset om du foretrækker moderne stole i dansk design, spisebordsstole med træben eller klassiske modeller med flet, finder du dem i vores brede udvalg.
Træets mange kvaliteter – hvorfor vælge træstole?
Der er noget helt særligt ved træ. Det er et tidløst materiale, der med sin styrke og holdbarhed egner sig perfekt til møbler, der skal bruges hver dag. Med den rette pleje kan dine træstole holde i mange år og samtidig bevare deres smukke udtryk. Ud over at være slidstærke tilfører træstole en naturlig varme og ro til indretningen, som skaber hygge og harmoni i rummet og gør spisepladsen ekstra indbydende. Det er den slags møbler, der indbyder til lange middage, gode samtaler og masser af hyggestunder omkring bordet.
Netop fordi træ er et levende materiale, får du stole, hvor hver eneste af dem er unik – årer, knaster og farvenuancer varierer en smule fra stol til stol og giver dem hver deres unikke karakter.
Med eller uden armlæn?
Hos ILVA finder du et stort udvalg af spisebordsstole i træ – både med og uden armlæn. Hvis du elsker lange middage, er en behagelig spisebordsstol med armlæn et godt valg til dig. De giver god støtte til arme og ryg, så du roligt kan blive siddende lidt længere. Vælger du modeller med armlæn, er det dog vigtigt at tjekke, hvor meget plads du har omkring spisebordet, da de fylder lidt mere end stole uden armlæn. Et godt tip er derfor altid at måle op, inden du vælger.
En stor fordel ved træ er også dets alsidighed. Hvad enten du går efter et klassisk, nordisk eller moderne udtryk, kan du kombinere det med dine eksisterende møbler. Og med de mange forskellige træsorter og overfladebehandlinger kan du tilpasse dine spisebordsstole præcis til din indretning.
Farver og finish – skab det udtryk, du drømmer om
Spisebordsstole i træ giver dig masser af muligheder for at lege med både farver, materialer og overflader. Det gør det nemt at finde den stil, der passer perfekt til resten af din spisestue – uanset om du går efter det klassiske, det moderne eller noget midt imellem.
- Spisebordsstole i mørk eller sort træ: De mørke nuancer som røget eg, valnød eller sortbejdset træ tilfører rummet dybde og et eksklusivt, moderne udtryk. Perfekt til dig, der gerne vil skabe kontrast til lyse gulve og vægge.
- Hvide spisebordsstole: Hvide træstole giver en lys og rolig atmosfære, som gør rummet åbent og luftigt. De passer godt ind i både nordiske, minimalistiske og klassiske indretninger.
- Spisebordsstole i lyst træ: Her får du et let og naturligt udtryk, hvor særligt sæbebehandlet eg, ask og bøg fremhæver træets smukke årer og giver et blødt, varmt spil i overfladen.
- Spisebordsstole i teaktræ: Teak giver en varmere, let rødlig glød og et strejf af retrostemning, der bringer charme og personlighed ind i spisestuen.
- Stole med træben: Spisebordsstole med træben skaber en naturlig sammenhæng mellem spisebordsstole og spisebord, især når træsorterne matcher.
I vores sortiment kan du også finde træstole med flet – en tidløs klassiker, der tilføjer lethed og elegance til rummet. Hvis du er til det mere eksklusive, kan du vælge polstrede stole med læder- eller stofsæder, som kombinerer den naturlige varme fra træet med blød komfort. Du kan også vælge andre siddemøbler som skamler, bænke, og barstole, der nemt kan indgå i din indretning.
Spisebordsstole i forskellige materialer – find din favorit
Når du vælger stole i træ, handler det også om at kigge på træsorterne. Hver type har særlige fordele:
- Spisebordsstole i eg: Spisebordsstole i egetræ er en klassiker. Det lyse egetræ giver et let og tidløst udtryk, som passer ind i de fleste hjem. Samtidig er egetræ både hårdført og modstandsdygtigt over for hverdagens brug.
- Teak spisebordsstole: Teaktræ har en varmere og mørkere glød. En teak stol kan tilføre rummet en mere eksklusiv og retroinspireret stemning.
- Bambus spisebordsstole: Bambus er et let og naturligt valg, der giver dine stole og indretning et let look.
Uanset om du er på udkig efter en spisestuestol i egetræ, en teak stol eller stol af bambus, får du træstole med karakter og sjæl til dit hjem. Mange af vores stole er også velegnede til brug andre steder i hjemmet – fx er de praktiske som stole i værelset, på kontoret eller i en hyggekrog i stuen.
Pleje af dine spisebordsstole i træ
Træ er et levende materiale, der med den rette pleje kun bliver smukkere med årene. Vedligeholdelsen afhænger af, hvordan dine træstole er behandlet – men fælles for dem alle er, at de har godt af lidt kærlig opmærksomhed i hverdagen:
- Lakerede træstole: Kræver minimal pleje i det daglige. Tør blot over med en fugtig klud, og brug eventuelt mildt sæbevand, hvis der er behov for det. Undgå skrappe rengøringsmidler, da de kan beskadige lakken.
- Sæbebehandlede træstole: Tørres af med let fugtig klud. For at holde træet mættet og flot, anbefaler vi, at du sæbebehandler dine stole flere gange årligt. Det hjælper samtidig med at beskytte mod pletter og udtørring.
- Oliebehandlet træ: Før første brug kan det være en fordel at mætte træet med ædeltræsolie. Til daglig pleje bruges en tør eller hårdt opvredet klud, og efter behov friskes overfladen løbende op med ny træolie for at bevare glød og beskyttelse.
Vi anbefaler plejeprodukter fra Guardian, som har et stort udvalg af rens og vedligeholdelse specielt til møbler i træ.
Tip: Uanset hvilken behandling dine spisebordsstole har fået, er det altid en god idé at beskytte dem mod direkte sollys og varme fra radiatorer eller brændeovne. Det hjælper med at undgå udtørring, revner og misfarvning.
Vil du dykke endnu mere ned i, hvordan du passer bedst på dine træmøbler? Så tag et kig i vores plejeguide.