FSC-certificerede produkter er din sikkerhed for, at træet i vores produkter er fra ansvarlig skovdrift og/eller andre ansvarlige kilder. I en FSC-certificeret skov vil skovarealet være det samme generation efter generation. Samtidig tages der hensyn til skovens biodiversitet, og sjældne og truede dyrearter beskyttes. FSC sikrer også ordentlige arbejdsvilkår for skovarbejderne og gode relationer til lokalsamfundene.
Dette produkt indeholder synlige eller ikke-synlige FSC-certificerede trækomponenter.
Produktbeskrivelse
3-personers højrevendt sofa med chaiselong i et gråt stof, som hedder Austin. Austin er et fladvævet, helt enkelt og elegant tekstil med en glat overflade, der gør det nemt at vedligeholde. Desuden er det et meget slidstærkt tekstil, som egner sig til hverdagens brug. Sofaens form er stram og lineær, og chaiselongen tilføjer en afslappet dimension, som giver mulighed for at strække benene. Armlænet er slankt og har et lige, minimalistisk design, som går i ét med sofaens overordnede udtryk. Det er lige i både top og sider, hvilket forstærker det moderne og strømlinede look. Bredden er smal nok til at virke let, men stadig tilstrækkelig til at give komfortabel støtte. Både sæde og ryg er polstret med koldskum for at sikre fast komfort, mens sofaens ben i oliebehandlet eg skaber et stabilt fundament.